Kasparteatret, der er 50 år gammelt, har en historie, om København politi's færdselsteater, som skal fortælles.

Avisudklip, breve, fotos mv. er samlet i en bog på 58 sider, som beskriver teatrets opstart og årene frem til i dag.

Bogen er skrevet af Claus Bjørn Nielsen. 

Her et lille uddrag fra bogen:

Teater med dukker er sandsynligvis lige så gammel, som den menneskelige kultur, og alt peger på, at det har sine dybe rødder i Asien

I Kina kan man følge marionetspillet ca. 3000 år tilbage.

Hvornår man fandt på at anvende dukker i færdselsundervisningen er svært at sige ganske nøjagtigt.

Imidlertid tyder det på, at ideen er opstået omtrent samtidig i Tyskland og England kort efter 2. Verdenskrig.

Herfra bredte den sig til de omkringliggende lande, bl.a. til Sverige, Norge og Finland.

I 1952 havde politiassistent Richard Lindebro fra København mulighed for at se den svenske udgave i Stockholm.

Han vendte hjem med det anvendte manuskript, som stammede fra Tyskland. Richard Lindebro var i øvrigt en kendt komponist, som blandt andet, har skrevet "Amalienborg March", "Disiplin March" og et nummer til John Mogensen, "Politipatruljen kommer".

Manuskriptet blev oversat til dansk, og i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed blev stykket opført ved enkelte lejligheder, af kunstmaler Helgo Jørgensen med hans dukker og på hans marionetteater, som dengang lå i Fælledparken.

At ideen dengang ikke rigtigt slog an skyldes formentlig, at der blev anvendt stangmarionetter, der ikke i samme grad som handskedukker er i stand til at skabe den kontakt med børnene, som er nødvendig i forbindelse med forestillingens formål.

Endvidere begik man den fejl, at adskille dukker og stemmeføring.

Der gik nu nogle år, hvor man tilsyneladende havde opgivet teatret som et hjælpemiddel i færdselsundervisningen.

I 1960 henvendte børnehaveleder fra børnehaven på Grækenlandsvej 90, Fru Sonnenborg Rasmussen og børnehavelæreinde Bente Rasch (senere Schou), sig til politiets kontor for færdselsundervisning og bad politiassistent Gudmund Hansen, overbetjent Leif Kirstein Thomsen og overbetjent Vilhelm Christensen om hjælp til børnehavens eget lille dukketeater. Det medførte efterfølgende, at de 3 politifolk fik "blod på tanden" og de besluttede at bygge deres eget teater.

Gudmund Hansen havde stor interesse for dukketeater og fortæller selv til Valbybladet 1. juli 1965:"Dukketeater har altid haft min store interesse. Som barn legede jeg selv med marionetteater og da jeg fik børn gik meget af tiden med at lege med dukketeater, sammen med dem. Da det kom på tale, at kombinere marionetteater og færdselsundervisning, kontaktede man mig, og jeg fik så igen fat i nogle kolleger og en børnehavelærinde"

De fik rekonstrueret det eksisterende stykke, og Richard Lindebros oversættelse blev bearbejdet, så det passede til mindre børn.

Der opførtes herefter en række forestillinger for børnehavebørn.

Det gik godt, så de sagde ja til at opføre stykket for 1. og  2. klasse på Valby Skole og Gerbrandskolen på Amager.

I et brev af 23. Januar 1961 fra Gerbrandskolen, skriver skolens inspektør Aage Olesen til politiinspektør E. Groes-Petersen:

"I anledning af, at skolen torsdag den 19. Januar havde besøg af Deres medarbejdere, der viste færdsels-marionetteatret (Kasper teatret) vil jeg meget gerne udtale min uforbeholdne anerkendelse for den indsats for undervisningen i færdselslære, der derigennem ydes og udtrykke ønsket om, at mange flere elever må få lejlighed til at se det."

Og han fortsætter:

"Forestillingen er meget levende, stemmerne fint illuderende, så børnene fulgte med stor medleven og glæde forestillingen."

De 4 medvirkende: Børnehavelærerinde Bente Rasch (dukkefører), Leif Kirstein Thomsen (dukkefører), Gudmund Hansen (dukkefører) og Vilhelm Christensen (regissør) arbejdede alle med teatret i deres fritid.

De syntes imidlertid at resultatet var så lovende, at de kunne tillade sig at invitere politiets ledelse til den egentlige premiere den 27. januar 1961 kl. 11.15, på Zahles skole, Nørre Voldgade 7 K, og lade dem se, hvad de havde opnået.

Politiets ledelse, heriblandt politiinspektør E. Groes-Petersen, blev så begejstret, at man besluttede, at Københavns politi skulle have sit eget teater.

I et brev af 29. januar 1961, fra Zahles Skole, skriver rektor blandt andet:

"Selv om jeg den 27. januar havde lejlighed til personligt at udtrykke min tak for den gode hjælp, Københavns politi gennem sin færdselsafdeling yder os, føler jeg trang til efter den festlige oplevelse, både elever fra den yngste klasse og vi andre havde, at gøre det skriftligt. Mine kolleger og jeg fik nemlig igen bekræftet, at de politifolk, der udsendes til skolerne for at undervise i færdselslære, virkelig er udmærkede pædagoger."